Er faldskærmsudspring farligt?

Et spørgsmål en faldskærmsspringer tit får fra venner og bekendte er “Er faldskærmsudspring farligt”?

Og det korte svar er: Det kommer helt an på, hvordan man anskuer det.

Vi har det bedste udstyr til faldskærmsudspring der findes

Faldskærmsspring har udviklet sig meget de sidste 60 år. Dagene hvor man sprang i runde, ikke-styrebare faldskærme er for længst væk. De faldskærme vi bruger i dag – lige fra tandemspring til første solo faldskærmsudspring – er mere som en vinge end en paraply. De er fuldt styrbare og kan bremses op og landes på en måde som bedst kan sammenlignes med at træde ned fra sidste trin på en stige.

Hvis den faldskærm man bruger mod forventning ikke virker, så har alle faldskærmsspringere en reserveskærm. Den er fuldstændig magen til den første, kan styres på samme måde, men er pakket af en særlig uddannet reservepakker. Det er et krav i Danmark, at alle springere også har en “sikkerhedsudløser” monteret på deres reserveskærm. Den åbner reserveskærmen automatisk i tilfælde af, at springeren ikke selv er i stand til det.

Men udstyret alene gør ikke sporten til “sikker”. 


Sikkerheden er i højsædet hos Dropzone Denmark

Dropzone Denmark er underlagt Trafik og byggestyrelsens bl. 9.1, som er et regelsæt der omhandler faldskærmsudspring. Det regelsæt er det vores driftshåndbog er udviklet med hensyn til.

Vores uddannelsessystem er så baseret på det amerikanske faldskærmsforbund, USPA ,system som er langt det mest testede, gennemarbejdede og brugte i verden.

Faldskærmsspringere springer ud fra fly af mange grunde, mest fordi det er sjovt, udfordrende og spændende. Men inden vi foretager os noget som helst her hos Dropzone Denmark, tager vi et skridt tilbage og tænker “Hvad kan gå galt her, og hvordan undgår vi det”?

Vi er afklarede med at der er en risiko forbundet med faldskærmsudspring. Vores vigtigste opgave er derfor at være så godt forberedt som overhovedet muligt og lære af tidligere erfaringer. Derfor har vi utallige sikkerhedsprocedurer og regler vi holder fast i. Fordi din, og ikke mindst vores, sikkerhed er vores første og sidste prioritet.

Et eksempel:
Du vil gerne have et kamera – så som en GoPro – på din hjelm, så du kan filme dine venner, eller dig selv under dit faldskærmsudspring. Men det får du ikke lov til her hos Dropzone Denmark, før du har foretaget mindst 150 spring og har gennemgået et særligt udviklet kursus hvor vi uddanner vores springere til at filme og tage fotos i fritfald.

Det lyder måske simpelt. Man tager et GoPro-kamera, sæt det på hjelmen, og lader det pege i den retning du gerne vil filme. Easy peasy.. eller hvad? Der er faktisk rigtig mange faktorer som spiller ind, som f.eks:

- Kameraet rager op over hovedet, og kan gøre skade på flyet når du hopper ud.

- Springeres fokus fjernes fra de basale færdigheder i fritfald så som at holde øje med højden, til at få film af vennernes ansigter.

- Kameraet kan fange faldskærmens liner når faldskærmen åbnes. 

Så det er ikke noget der hedder "bare lige", her hos Dropzone Denmark - alt er gennemtænkt og alle der springer hos os er forberedt på den bedste mulige måde. På den måde kan vi fortsætte med at tilbyde en sikker aktivitet trods sine ekstreme rammer.


Hvad siger statistikkerne om risikoen ved faldskærmsudspring?

Hvad siger statistikkerne?

Der er naturligvis en vis risiko forbundet med faldskærmsudspring, ligesom der er ved mange andre aktiviteter. Men generelt er risikoen meget lav, og hos Dropzone Denmark sætter vi altid din sikkerhed som vores primære prioritet.

Ifølge de seneste data fra 2023 har kun 6% af faldskærmsspringere i USA rapporteret om skader, der krævede lægehjælp. Den mest almindelige skade opstod ved landing, og der blev registreret i alt 10 dødsulykker forbundet med faldskærmsudspring i USA i samme år. Dette svarer til 0,27 dødsfald pr. 100.000 faldskærmsudspring, hvilket giver en sandsynlighed på cirka 0,000275% for, at et spring ender fatalt.

Når det gælder tandemspring, betragtes det som en forlystelsesaktivitet af forsikringsselskaberne i Danmark. Dette indikerer, at de vurderer tandemspring som lige så risikabelt som et besøg i en forlystelsespark som f.eks. Fårup Sommerland eller Tivoli Friheden. I kontrast hertil bliver solospring klassificeret som en ekstrem sport, der sammenlignes med aktiviteter som ridning, gokart og kitesurfing.

Ved et tandemspring med en tandem instruktør hos Dropzone Denmark kan du føle dig i trygge hænder. Din instruktør vil have minimum 1000 spring bag sig, og har gennemgået en meget grundig og krævende uddannelse. Derudover er alle de instruktører vi har ansat, blevet særligt udvalgte for deres professionalisme og indstilling til sikkerhed og service.

Rent faktisk, så er bilturen hen til dropzonen i princippet farligere end selve faldskærmsudspringet!

Du tænker nok ikke over det, men når du f.eks. kører på motorvejen udsætter du dig selv for mange farer. Men trods faren, er det noget vi slet ikke skænker en tanke og de fleste af os gør det alligevel hver dag - og endda ofte med børn i bagsædet. Flere faktorer spiller ind, som alle sammen kan være fatale.

- Andre bilister kan køre uforsvarligt og ramme dig med høj fart.

- Et hjul kan i princippet falde af din bil når du køre 130 km/t.

- Speederen kan sætte sig fast samtidig med, at bremsen fejler.

Måske usandsynligt, men risikoen er der. Det samme gør sig gældende ved faldskærmsudspring. Men det at vi er opmærksomme på hvor risikoerne kan opstå, øver vores sikkerhedsprocedurer regelmæssigt, gør at vi kan være godt forberedt og på den måde undgå de fleste uheld.

Book dit faldskærmsudspring i dag og få uforglemmelige minder

Så hvis tandemspring i princippet ikke er mere farligt end en dag i tivoli, men giver dig et markant større adrenalinkick og uforglemmelige minder – hvorfor ikke tage springet?

Du kan booke dit tandemspring i vores online booking system her.

Hvis du gerne vil have en snak med er faldskærmsspringer inden du booker, er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservice. Personen der tager telefonen er selv en faldskærmsspringer og er altid glad for at hjælpe dig med alle de spørgsmål du skulle have. 

Du har også mulighed for at købe et gavekort til faldskærmsudspring online.

Læs mere om Dropzone Denmark  her.

Dette blogindlæg blev først oprettet d. 10. december 2015. Sidst opdateret d. 14. august 2024.

Kim Bo Larsen
Tidligere ejer og Safety & Training Adviser under USPA (S&TA) på DZDK

Kim Bo Larsen er en passioneret faldskærmsspringer og har han sprunget faldskærm f.eks. over de majestætiske tinder i Himalaya, krydset nogle af verdens koldeste egne på skiekspeditioner og vandret i de varmeste ørkener. Kim er en tidligere ejer af og instruktør hos Dropzone Denmark.

Antal spring: 8.000+