Spring kræften væk 2018



I juli 2018 vil Dropzone Denmark forsøge at sætte en ny Danmarksrekord i flest faldskærmsspring på en dag for en person, med det formål at samle penge ind til kræftens bekæmpelse – og du kan hjælpe. Vores mål er 100 spring og 150.000 kr.

Vi accepterer donationer fra både private og virksomheder. Er du som virksomhed interesseret i at donere et større beløb og være samarbejdspartner, kontakt os da her

Vores donationsprogram for 2018 ser således ud:

500 kr. pr. spring – 100 spring = 50.000 kr
200 kr. pr. spring – 100 spring = 20.000 kr
100 kr. pr. spring – 100 spring = 10.000 kr
50 kr. pr. spring   – 100 spring = 5.000 kr
25 kr. pr. spring   – 100 spring = 2.500 kr
10 kr. pr. spring   – 100 spring = 1000 kr
5   kr. pr. spring   – 100 spring = 500 kr
2.5 kr pr. spring   – 100 spring = 250 kr
1   kr. pr. spring    – 100 spring = 100 kr
50 øre pr. spring  – 100 spring = 50 kr

Alle donationer modtages – de er allesammen vigtige for at nå målet: 150.000 kr



Sponsorer et spring:
Overvej også at sponsorere et spring.
Dette koster 250 kr. Inkluderet i dit sponsorat får du lov at flyve med i flyveren og observere springet fra cockpittet. Klik her for at sponsorere et spring.





Donationsgruppe A:
10.000+ kr
Virksomheder og privatpersoner i donationsgruppe A vil få:
– Logo på flyet under eventet
– Logo på “Spring Kræften Væk hjemmeside”
– Logo på t-shirts til frivillige
– Feature på facebook eventsiden
– Mulighed for ophængning af reklameplade på rækværk i juli og sæsonen ud (leveres af virksomhed)
– Mulighed for opstilling af 2 windblades i landingsområde (leveres af virksomhed)
– 2 observationspladser i flyet til et spring uden beregning
– Deltagelse i donationsgruppe A lodtrækningen om 2 tandemspring inkl. video og billeder til en værdi af 6100 kr

Donationsgruppe B:
5000 kr – 9999 kr
Virksomheder og privatpersoner i donationsgruppe B vil få:
– Feature på facebook eventside
– Mulighed for opstilling af 1 windblade i landingsområde
– Deltagelse i donationsgruppe B lodtrækningen om 1 tandemspring inkl. video og billeder til en værdi af 3050 kr

Donationsgruppe C:
op til 4999 kr
– Deltagelse i donationsgruppe C lodtrækningen om 1 tandemspring til en værdi af 2300 kr


Til virksomheder der ønsker at donere et større beløb, har vi mange muligheder for eksponering. Kontakt os for yderligere information her eller ring 30 44 69 72




Omkring springeren:

Kim Bo Larsen
30 år
5500 spring

Siden barnsben har Kim kigget på faldskærme. Han er ud af en familie af faldskærmsspringere, og er således opvokset med sporten.
Allerede som 9-årig tog han sit første tandemspring, på maven af sin fætter Carsten. Hans storebror Claus sprang med ved siden af.
På hans 16 års fødselsdag sprang han solo og var hooked for livet. Lige siden har han åndet og levet for sporten, og den har taget ham vidt omkring.
Efter en kort karriere som livredder rejste han til udlandet og levede af at springe tandemspring og filme andre.
I dag ejer han sammen med Philip Østerberg Dropzone Denmark, som er det eneste kommercielle faldskærmscenter i Danmark – og de er her for at gøre en forskel.

Omkring springet:

På dagen for springet vil teamet af frivillige på Dropzone Denmark starte tidligt. Kl. 04.00 mødes holdet og kigger på vejrudsigter for dagen.
Kl. 05:30 skal alt være klar. Piloten starter flyet op, og en frivillig kravler ombord sammen med Kim. Den frivillige skal assistere Kim igennem dagen. Hans primære opgave vil være at sørge for at Kim er sikker i flyet og inden springet.
Når Kim springer ud af flyet i 1000 meters højde åbnes skærmen øjeblikkeligt, og han begynder sit dyk med faldskærmen mod jorden. Det er en kamp mod uret, og mod flyet. Der trækkes ned i det ene af faldskærmens to styrehåndtag for at dreje faldskærmen i et dyk. Efter ca. 30 sekunder nærmer jorden sig, og faldskærmen rettes op til landing. Ved landingen – som foregår ved siden af flyets landingsbane – bremses skærmen op fra sit dyk, og landingen bliver blød og rolig. Allerede inden landingen er brystremmen åbnet op, og når fødderne rører jorden tages seletøjet af, og endnu en frivillig står klar med en ny faldskærm. Flyet triller hen og stopper, og Kim stiger igen ind.

Et stort hold af frivillige står bag Dropzone Denmark, og et par stykker af dem har den vigtige funktion at pakke skærmene. De skal pakkes grundigt så der ikke opstår problemer under et af de mange spring. Skærmene skal åbne blødt og behageligt, og ikke mindst korrekt.
Andre frivillige holder styr på antallet af spring, og står for kommunikation med flyet og Kim samt springlederen. Endnu et hold står for madlavning og anden forplejning.

Igennem dagen skal Kim lave et spring for hver 10 minutter i gennemsnit, og det er et logistisk puslespil at få det til at lykkes. Flyet skal tankes, piloter skal skiftes ud, og der skal holdes fokus. Det kræver fokus fra hele holdet af frivillige.
“På sådan en dag skal alt spille 100% – problemer flytter fokus, og vores fokus skal være på sikkerheden for at få det til at lykkes. Dagen igennem vil min drivkraft være at tænke på alle dem jeg kender, der selv har været, eller har kære som har været igennem det helvede der er kræft! Det er for dem vi gør det”


Dropzone Denmark og Kræftens Bekæmpelse:

Alle danskere har et forhold til sygdommen kræft. Alle har haft det inde på livet på den ene eller den anden måde.
Hos Dropzone Denmark er hele vores hold af medarbejdere en stor familie, og den familie blev ramt af kræft for nylig, da moderen til vores fantastiske receptionist, manifester og faldskærms-coach Cindy var igennem et voldsomt kræftforløb. Da hun døde i sommeren 2017 rystede det hele holdet. For os betød det, at vi rykkede tættere sammen og støttede hinanden. Dette har vi bl.a. gjort ved at støtte Knæk Cancer i efteråret, og ved at lave en billede – og videoserie med Knæk Cancer-blomsten. Billeder af Jesper Mikkelsen

Og i år har vi tænkt os at gøre endnu mere! Vi vil igennem vores produkt – faldskærmsudspring og oplevelser – samle lokale og ikke-lokale virksomheder til en dag, hvor det hele handler om at støtte en god sag, og gøre opmærksom på styrken i at stå sammen.
Vi vil vise, at vi igennem viljestyrke, opfindsomhed og sammenhold i lokalområdet, kan opnå utrolige resultater.

Dropzone Denmark er Danmarks eneste kommercielle faldskærmscenter. Vi åbnede i 2015 på Herning Flyveplads. Vores mål er at styrke faldskærmssporten i Danmark ved hjælp af de bedst tænkelige faciliteter, samt at tilbyde den mest unikke oplevelse i livet – et faldskærmsspring som alle kan være med til.
Vi er en lille virksomhed med få midler, men i en unik branche med et unikt produkt. Dette vælger vi at udnytte til at gøre noget godt for andre.
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende organisation og Danmarks største patientforening. Foreningens tre hovedområder er forskning, forebyggelse samt rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende. Kræftens Bekæmpelse blev grundlagt i 1928 og har i dag 466.215 medlemmer (2012) og over 3.000 aktive frivillige fordelt i 98 lokalforeninger.


Liste over donationer:
Donationsgruppe A

 

Donationsgruppe B



Kom ud og se på

På selve dagen er Dropzone Denmark åben for alle. Så kom ud og se faldskærmsspring fra første parket, på vores store terrasse med udsigt over landingsområdet.
Der vil dagen igennem blive givet rundvisninger hvor du kan se faldskærmene blive pakket, få forklaret hvordan en faldskærm virker, og du kan se alle faciliteterne der er på et faldskærmscenter.

Nomad Cafe og Bar – som ligger i vores hovedbygning – vil være åben, og her er der rig mulighed for at få lidt godt at spise og drikke mens du ser på faldskærmsspring.